| |
|
|
| |
 |
| |
 |
| |
Udgangspunktet for mine værker er malerier eller
tegnede skitser, hvor jeg prøver at udfordre mig selv med akryl, pastel og
farveblyant.
Naturen og skaberværket og eventyret er kilden til mine sanser og sanserne er
drivkraften i værkerne.
Malerierne og skitserne udfordrer mig i ”det at se”, ikke for at få det til at
ligne, men for at få skabt det enkelte billedes helt unikke univers… hvor alt
kan ske! De sætter mig i gang med tekstilerne og den konkrete arbejdsgang.
Værkerne bygges op i lag. Første baggrund. Dernæst lægges et nyt lag (anden
baggrund). Dernæst detaljer – måske i flere lag.
Værket afsluttes som regel med farveskyggelægning i tyld eller andre
gennemsigtige tekstiler og broderier.
|
| |
|
| |
 |
| |
De tekstiler jeg oftest bruger er velour, silke, stoffer med guld og sølv eller
spændende mønstre som jeg synes er smukke og specielle og så tyl. Tyllet har en
meget vigtig funktion som skyggedanner. Velouren skaber lys effekter. Nogle
gange broderer jeg i hånden eller på maskinen så jeg får tegnet linier og
konturer i billedet. Man kunne sige at stofferne er min maling og broderierne
min tegning.
Jeg elsker når billedet skifter valør alt efter hvordan lyset falder på det og
det er lige det trylleri som tekstilerne gør for værket.
Så kigger jeg på det – i mange omgange. Måske stiller jeg det helt væk og tager
det frem efter en tid og kigger på det og skriver et digt.
|
|
|
|