Tekstilkunst og Nete Riemann

 

lupiner

Når jeg laver billeder, laver jeg dem egentlig hele tiden… meget af tiden mentalt – inde i hovedet. Når så tiden er til det ”kommer de frem” på stoffet.

Hvorfor er det nu det er stoffet der optager mig? Jeg tror det er fordi stoffet sender farve og lys tilbage og man får lyst til at røre. Når jeg går forbi billedet ændrer farver og valør sig; jeg overraskes…”jeg synes det glimtede dér”…jeg kigger igen… ”nu glimter det ikke – en ny farve er opstået i et kort sekund”.

Jeg er optaget af liv – livs udspring; det lille og det store Big Bang, som hele tiden pågår. Hvordan mon det lyder når frøet sprækker og spiren bryder frem? Hvordan lyder det når kloder og stjerner skabes? Tænk når tulipanerne brager ud i al deres vælde!

I min have sker det – det lille Big Bang. Når spiren presser sin nakke op ad jorden og når blomster presser sig på for at komme ud af knoppen – mirakler! Som jeg er vidne til når jeg går rundt derude, kigger, sår og høster, luger, snuser og i høsten spiser af det hele!

Comments are closed